Kendte søgetjenester og deres alternativer

De mest kendte søgemaskiner er et godt sted at begynde din søgning. I oversigten kan du finde forslag til mere akademiske søgemaskiner, du kan bruge i din videre søgning.

Bruger du Google Search?

Hvad er Google Search god til?

At få dannet sig et hurtigt overblik (over relevante aktører og spændningsfelter indenfor området).

Hvad skal du være opmærksom på?

Søgeresultaterne er ikke vurderet og/eller sorteret, hvorfor resultaterne bedst kan bruges som inspiration til videre søgning.

Prøv disse alternativer:

At søge på emnet i AU Library's database.

Eller: Bibliotek.dk

Bruger du Google Scholar?

Hvad er Google Scholar god til?

At skabe et overordnet billede af forskningsfeltet og søge videre via citationer.

Hvad skal du være opmærksom på?

At Google Scholar ikke indeholder alt, men tager informationer fra diverse databaser, så søgningen er ikke fyldestgørende i forhold til at afdække et emne.

Prøv disse alternativer:

At søge i de relevante databaser som stilles til rådighed via AU Library.

Eller: gå til fagsiden for dit fag

Bruger du YouTube?

Hvad er YouTube god til?

At se og høre nye vinkler på dit emne og blive inspireret.

Hvad skal du være opmærksom på?

Kilderne. Youtube bliver anvendt af mange forskellige brugere - både forskere, virksomheder og andre interesserede lægger videoer op.

Prøv disse alternativer:

At søge i speciale-samlinger for dit fag?

Bruger du TED-talks?

Hvad er TED-talks gode til?

At se og høre forfattere og forskerne selv fortælle om deres forskning på en kort og præcis måde.

Hvad skal du være opmærksom på?

Videoerne er optagelser af oplæg, som du i udgangspunktet ikke kan bruge som kilder.

Prøv disse alternativer:

At søge efter forskerens eller forfatterens publiceringsliste og derefter søge direkte efter litteratur på AU Library

Bruger du Wikipedia?

Hvad er Wikipedia god til?

At få indblik i begreber og læse formuleringer af relevante problemstillinger om emnet. At finde oplagte referencer på emnet.

Hvad skal du være opmærksom på?

Kilderne. Wikipedia er skrevet af mange forskellige brugere og ofte ikke anses som en acceptabel kilde. Spørg derfor altid din underviser.

Prøv disse alternativer:

Akademiske encyklopædier, som du har adgang til via AU Library.

Sidens indhold er udarbejdet af redaktionen for den blå rute.

© Studiemetro