Litteraturlister

Bliv klogere på hvilke elementer en litteraturliste består af og i hvilken rækkefølge de skal stå.

Litteraturlisten, bibliografien eller kildelisten er en alfabetisk liste, hvor kilderne er sorteret efter:

  • forfatterens/forfatternes efternavn
  • titel på teksten
  • det år teksten er udgivet.

Hvordan forskellige typer kilder beskrives i litteraturlister, afhænger af hvilket citationsformat (standard) man bruger. Citationsformaterne angiver bl.a. hvordan forfatteres navne skrives, om titlen skal stå i kursiv, hvornår udgivelsesåret skal anføres og hvordan man skal skelne mellem de forskellige oplysninger.

Når du udarbejder en litteraturliste, er det en god idé at følge anvisningerne i et bestemt citationsformat. Spørg din vejleder eller underviser, hvis du er tvivl. Disse formater kaldes ofte for standarder, styles eller output styles. 

Der findes adskillige styles, og det kan være svært at finde ud af, hvilken en, du skal vælge. Er du i tvivl, er det altid en god idé at spørge dem, du skriver din tekst til - eller dem, der skal læse eller rette din tekst. De kan have en holdning til dette. Det kan også være, at din studieportal angiver nogle retningslinjer, som du skal følge.

To eksempler: MLA og Chicago

Nedenunder kan du se to eksempler på, hvordan man henviser til den same kilde: MLA og Chicago. Som du kan se, er elementerne de samme, men de to systemer bruger kursiv forskelligt, og elementer står ikke i samme rækkefølge. 

MLA

Chicago

Donovan, Stephen K. "Ten Rules of Academic Writing." Journal of Scholarly Publishing 42.2 (2010): 262-7. Web. Donovan, Stephen K. 2010. "Ten Rules of Academic Writing." Journal of Scholarly Publishing 42 (2): 262-267.
Kragh, Helge, et al. Science in Denmark : A Thousand-Year History. Aarhus: Aarhus University Press, 2008. Print. Kragh, Helge, Peter C. Kjærgaard, Henry Nielsen, and Kristian Hvidtfelt Nielsen. 2008. Science in Denmark : A Thousand-Year History. Aarhus: Aarhus University Press.
Løfgreen, Lars Bo. "Designing for Critique, Designing for Reflection." Designing New Media. Ed. Bo Kampmann Walther. Aarhus: Academica, 2010. 73-84. Print. Løfgreen, Lars Bo. "Designing for Critique, Designing for Reflection." In Designing New Media, edited by Bo Kampmann Walther, 73-84. Aarhus: Academica, 2010

Sidens indhold er udarbejdet af redaktionen for den blå rute.

© Studiemetro