Udgivelsesår

Læs her om hvordan du citerer et værk der er udgivet i flere omgange.


Når du henviser til kilder i citater eller litteraturlisten, er det vigtigt du angiver det årstal kilden er udgivet.

Udgivelsesåret fremgår af bogens titelblad eller af forsiden på det tidsskrift eller den antologi din artikel findes i.

Når du angiver det rigtige årstal, får din læser mulighed for at opsøge den præcise udgave af kilden du har brugt.

Er værket udgivet flere gange?

Hvis du ikke bruger førsteudgaven af et værk, skal du både angive værkets første udgivelsesår og udgivelsesåret for den udgave du bruger. Det kan du gøre ved at sætte udgivelsesåret for førsteudgaven i parentes.

Eksempel

T. S. Eliot: Selected Essays. Faber and Faber Limited, London, 1972 (1932).

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

 

 

© Studiemetro