Problemformulering

Opgavens problemformulering er det eller de spørgsmål som opgaven besvarer. Her gøres opgavens fokus tydeligt.


Der er to måder at præsentere sin problemformulering på i akademiske opgaver.

  1. Ofte vil problemformuleringen stå markeret og afgrænset i begyndelsen af opgaven. Det er især tilfældet i samfundsvidenskabelige opgaver og nogle humanistiske opgaver.
  2. Andre gange vil problemformuleringen være skrevet ind i en længere indledning. Det ser man mest i humanistiske opgaver.

Spørg din vejleder om han eller hun gerne vil have en eksplicit problemformulering i din opgave.

Hvad er problemet?

En problemformulering behøver ikke at omhandle noget problematisk. Men der skal være et problem i din problemformulering, dvs. noget der mangler svar.

Det kan være du har iagttaget:

  • et bestemt fænomen der ikke hidtil er blevet dokumenteret (evt. fra samme vinkel eller i samme omfang)
  • uenighed i den faglige litteratur omkring et bestemt forhold.

Problemformuleringen

  • peger på noget du synes er mærkeligt, eller noget der mangler at blive undersøgt
  • indeholder et hovedspørgsmål og evt. flere underspørgsmål
  • placeres som regel i indledningen, evt. som et underafsnit i denne
  • er ikke for lang - sjældent over en kvart side (redegørelse for teori- og metodevalg samt begrebsafklaringer må stå nedenfor i en forklarende tekst)
  • kan fremhæves typografisk, evt. ved at skrives med fed skrift
  • skal være sprogligt klar og præcis.

Bemærk at problemformuleringen ikke er det samme som:

  • et emne (stofområde)
  • en overordnet problemstilling (den kontekst, problemet indgår i). Ofte bruges problemformulering og problemstilling dog som synonymer i daglig tale – spørg din vejleder hvis du er i tvivl.
  • et formål (hvad undersøgelsen kan bruges til af hvem).

Emne, problemstilling og formål kan indgå i indledningen og give din læser et godt overblik over baggrunden for opgaven. Men i problemformuleringen skærper du fokus og fortæller din læser præcist hvad du vil undersøge i opgaven – og hvordan du vil gøre det.

Du kan arbejde med din problemformulering eller hypotese ud fra denne guide 

Problemformuleringen er også et arbejdsredskab

Brug problemformuleringen som styringsredskab for din opgave:

  • søg litteratur og tag notater med problemformuleringen i baghovedet, så du ikke søger og læser for bredt
  • vurder dit valg af metode, indsamling af empiri, brug af teori og opgavens opbygning ud fra din problemformulering
  • vær klar til at revidere din problemformulering løbende.

Når du skal skrive en problemformulering:

  • overvej hvad du har iagttaget inden for dit emne
  • find et eller flere spørgsmål du vil besvare
  • overvej hvilke pointer du tror du vil komme frem til
  • skriv dine spørgsmål ned og inddel dem i hoved- og underspørgsmål.

Også relevant i forhold til problemformuleringen

  • Før du kan skrive en problemformulering, skal du have valgt et emne. Se emnevalg.
  • Med terningemetoden får du belyst dit emne fra flere vinkler. Det kan være et skridt på vejen i forhold til at formulere et problem inden for emnet.
  • Programmet Scribo guider dig til at skrive en problemformulering.
  • Problemformulering er central for din opgave, så det er en god idé at diskutere den med din vejleder. Se opgavevejledning.
  • Bed dine medstuderende om at give dig feedback på din problemformulering. Vis dem også gerne et udkast til en disposition.

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

 

 

© Studiemetro