Perspektivering

I nogle opgaver kan det være relevant at komme med perspektiverende overvejelser i slutningen af opgaven. Det gælder særligt i større, selvstændige opgaver.


Perspektiveringen er ofte en del af konklusionen, men kan også optræde i et selvstændigt afsnit efter konklusionen.

Formålet med perspektiveringen er:

  • at gøre opmærksom på hvordan opgavens resultater har betydning og relevans
  • at sætte opgavens hovedresultater ind i en større faglig eller samfundsmæssig sammenhæng
  • at pege på hvad der fremover kan gøres eller undersøges i forhold til emnet.

Udgangspunktet er det allerede skrevne

Vær opmærksom på at perspektiveringen skal tage udgangspunkt i din egen tekst og konklusion. Her skal ikke udkastes for store teorier eller for kategoriske påstande der kræver selvstændigt belæg løsrevet fra opgaven.

Læs også om argumentation.

Også relevant når du skal lave en perspektivering

  • Er du i tvivl om hvad du kan skrive i din perspektivering? Prøv at lave en nonstopskrivning om det. 
  • Du kan også bruge terningemetoden til at komme i gang med perspektiveringen. Prøv at begynde alle sætninger med "Konklusionen ..." Spring evt. trinene Analyser og Argumenter over.
  • Bed medstuderende give dig feedback på din perspektivering. Lad dem evt. læse din konklusion i samme forbindelse.

 

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

 

 

© Studiemetro