MLA-system

Her kan du læse mere om litteraturhenvisnings-systemet MLA. Se også APA-system.


I dine opgaver skal du referere til den litteratur du har brugt. Det gælder både inde i teksten, i noter og i litteraturlisten (se også litteraturhenvisning).

Nogle undervisere foretrækker bestemte, internationalt godkendte systemer når der skal henvises til litteratur.

  • Spørg din underviser hvilket system du skal vælge
  • I nogle tilfælde må du selv finde det system der passer dig bedst
  • Brug det konsekvent gennem hele opgaven.

Et af systemerne er MLA-systemet (Modern Language Association System)

  • Det bruges ofte i videnskabelige publikationer på humanistiske fag, særligt hvis emnerne er historiske eller litterære
  • MLA-systemet giver retningslinjer for videnskabelige artikler og opgavers format, citat-brug, note-system og litteraturlister.

Eksempler på litteraturhenvisning i MLA-systemet

En bog, én forfatter:

Andersen, Ib. Den skinbarlige virkelighed. København: Samfundslitteratur, 2002.

En bog, flere forfattere:

Rienecker, Lotte, Christian Kock, Signe Hegelund, og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave – arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på humaniora. 1997. København: Gyldendal, 1999.

Artikel i tidsskrift:

Harlow, Harry. ”Fundamentals for preparing psychology journal articles.” Journal of Comparative and Physiological Psychology, 55 (1983): 893-896.

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

 

 

© Studiemetro