Forside

Her kan du læse om kravene til din opgaves forside.


Forsiden præsenterer opgavens indhold og de praktiske oplysninger omkring den.

Det er vigtigt at din læser (underviser og censor) hurtigt kan skelne din opgave fra alle de andres.

Derfor skal din forside oplyse om:

  • titel og undertitel
  • forfatternavn(e)
  • årskortnummer
  • opgavetype og fag
  • vejleder
  • institut og uddannelsesinstitution
  • afleveringsdato (eller eksamenssemester).

Forsideskema

På nogle fag får du udleveret et forsideskema hvor alle de formelle oplysninger skal anføres. Forsideskemaet er opgavens første side, men nummereres ikke.

Som regel kan man dog stadig lave sin egen forside til opgaven. Spørg på dit studie.

Billeder

Hvis du indsætter billeder eller figurer på forsiden skal de:

  • henvise til eller kommentere opgavens indhold og ikke blot være til pynt
  • minimum forsynes med oplysninger om kunstner, titel og årstal (se billeder).

Billedoplysninger kan stå ved siden af billedet eller inde i opgaven, fx nederst i indholdsfortegnelsen.

Opgaven er det vigtigste

Det er absolut frivilligt og ikke et krav at gøre noget særligt ud af forsidens layout og opsætning. Det er opgavens indhold der er det vigtigste. Brug kun tid på at lave en flot forside hvis du ikke synes du kan forbedre indholdet i opgaven.

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.

 

 

© Studiemetro