Du er her: AU  Studerende Studieportaler  Studiemetro At studere Mundtlig formidling 3. Formuler stoffet

3. Formuler stoffet

Guide til en god mundtlig præsentation. Trin 3 af 6: Formuler stoffet og tilpas din sproglige stil.


Når du har en rækkefølge du vil fremlægge stoffet i, skal du formulere stoffet.

Mundtlig formidling handler ikke om at læse op af en tekst der lige så godt kunne være skrevet som en opgave. Formidlingen skal ske på det talte sprogs præmisser.

Det kan derfor være en god idé at "tale" sine formuleringer frem og så skrive dem ned bagefter. Hvis man begynder med at skrive hvad man vil sige, kan resultatet blive tungt og komme til at lyde som oplæsning. Skriv i talesprog.


Du kan også tale stoffet frem foran et webcam.

Tilpas den sproglige stil

Den sproglige stil skal vælges, så den passer til tre forhold:

  • Formålet med fremlæggelsen: at skabe diskussion, give konkrete eksempler eller andet
  • Tilhørernes forudsætninger: Skab relevans for tilhørerne og giv den nødvendige baggrundsviden og definitioner
  • Hensynet til videnskabelighed: Udtryk dig klart og gør dine pointer gennemskuelige.

Hent en udvidet gennemgang af de tre forhold  som oplæggets sproglige stil skal tilpasses.

Se også handoutet "Råd til mundtlig formidlingfileadmin/www.studiemetro.au.dk/Groen__At_studere/Raad_til_mundtlig_formidling_01.pdf"  af Linda Greve, AU Center for Entreprenørskab og Innovation, og læs om videnskabelighed.

Når du har formuleret stoffet, kan du gå videre til trin 4: Husk stoffet.

Konceptet for dette stop og teksten på denne side er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen.

© Studiemetro