Du er her: AU  Studerende Studieportaler  Studiemetro At studere Gruppearbejde Konflikter i gruppen

Konflikter i gruppen

Hvad gør man hvis gruppearbejdet ikke fungerer? Læs her hvordan man undgår konflikter, og hvordan man løser dem hvis de opstår.


Mange konflikter kan undgås ved at gruppen i starten af gruppedannelsen aftaler klare rammer for samarbejdet og sammen afstemmer forventningerne til samarbejdet.

Tænk på din gruppe som et professionelt samarbejde, hvor du kan sammenligne dine gruppemedlemmer med kollegaer på en arbejdsplads. Derfor giver det god mening at investere energi i at få en konfliktramt læsegruppe på ret køl igen. Tit kan problemerne løses ved at tjekke om aftalerne for jeres samarbejde er dækkende og opdaterede. Husk at forventningsafstemme både fagligt og socialt. En fagligt velfungerende gruppe behøver ikke kræve, at I ses privat.

Hent en 5 punkter til løsning af gruppekonflikter 

Hjælp udefra

Hvis I ikke selv kan løse gruppens problemer, kan I bede en udenforstående om at hjælpe jer. Det kan være en af jeres undervisere eller jeres studievejleder. I kan også søge hjælp hos Studenterrådgivningen der tilbyder rådgivning til læsegrupper med problemer.

Sidens indhold er udarbejdet af Anni Pedersen i samarbejde med Lene Tortzen Bager, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet.

© Studiemetro