Gruppeaftaler

Gruppeaftaler kan være en god hjælp når man skal etablere et fagligt samarbejde i en gruppe.


For en nystartet gruppe er det en god idé at tage et møde hvor I kan tale om jeres indbyrdes forventninger til gruppearbejdet.

Mange potentielle problemer i en gruppe kan undgås ved at man på forhånd er enige om

  • hvor tit man skal mødes
  • hvor lange møderne skal være
  • hvor meget man vil have ud af samarbejdet
  • hvor højt ambitionsniveauet skal være

Hent 5 punkter til etablering af gruppearbejde 

Mundtlig eller skriftlig kontrakt

Afklaring af jeres individuelle forventninger til gruppearbejdet kan blandt andet ske ved at I hver især noterer hvad der er vigtigst for jer i gruppearbejdet, og derefter taler om det sammen i gruppen. Hvis I ønsker det, kan samtalen munde ud i et aftaledokument eller en form for gruppekontrakt.

Vær opmærksom på at gruppearbejde er et professionelt samarbejde, og at din gruppe er en ressource hvor du kan hente hjælp til at løse faglige problemer. I behøver derfor ikke at tilbringe al jeres fritid sammen.

Sidens indhold er udarbejdet af Anni Pedersen i samarbejde med Lene Tortzen Bager, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet.

© Studiemetro