Du er her: AU  Studerende Studieportaler  Studiemetro At skrive universitetsopgaver Opgavevejledning Tre vildfarelser om vejledning

Tre vildfarelser om vejledning

Der er mange forskellige måder at bruge specialevejledningen på. Nogle strategier er mindre velegnede end andre. Her er eksempler på tre strategier, der er vildfarelser i forhold til vejledningen.


Hvis du som specialestuderende kan genkende din egen tilgang til vejledning i en af de tre vildfarelser herunder, så tal med din vejleder og få hjælp til at komme videre.

Vildfarelse 1: Performancestrategi

– når man skjuler faglige og processuelle problemer for vejlederen.

Vejledere er til for at vejlede, ligesom undervisere er til for at undervise. Skulle man kunne det hele på forhånd, ville tilbuddet om vejledning være meningsløst. Din vejleder er ganske vist også bedømmer, men husk at der kommer en ekstern censor på.

Vejlederen vil i de allerfleste tilfælde gerne vejlede, og du får ingen point for at skjule problemerne. De vil ofte kunne ses i det færdige produkt, og der kan vejlederen med god ret spørge: Hvorfor bragte du ikke dette op undervejs i vejledningen? Men da er det jo for sent, og vejlederne er blevet til bedømmeren …

Vildfarelse 2: Solidaritetsstrategi

- når man ikke vil forstyrre sin travle vejleder.

Universitetsundervisere har travlt, det ved alle. Der er meget, der skal nås, og som studerende solidariserer man sig måske med fagets medarbejdere og deres arbejdsbetingelser. Man kvier sig ved at bede om vejledning og overbebyrde sin vejleder endnu mere. Men det er vejlederens job at vejlede dig.

Hvis du er i tvivl om hvor meget vejledning du kan forvente, så spørg om det. Tag mere ansvar for dit eget specialeforløb og overlad resten til de organisationer, hvis ansvar det er at arbejde for bedre arbejdsbetingelser for vejledere.

Vildfarelse 3: Udsættelsesstrategi

– når man gemmer sin vejledning til sent i specialeforløbet.

En del studerende udskyder at opsøge vejledning – de skal lige læse en tekst mere eller have tænkt lidt mere over det.

Denne strategi hænger dårligt sammen med at vejledere hovedsagligt peger på starten af specialeprocessen som der hvor der er allermest brug for vejledning. Studerende har oftest brug for hjælp til, hvordan deres problemformulering kan fokuseres, og hvad der skal skæres fra. De har brug for hjælp til hvordan man skal tilrettelægge specialets undersøgelse.

At læse ”rundt om emnet” i halve eller hele år giver hverken automatisk en problemformulering eller en fremgangsmåde for specialet, og gør ikke nødvendigvis det færdige speciale bedre.

Teksten på denne side er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen.

© Studiemetro